Spring til indhold

Efterårsferien på Vikingeskibsmuseet (for alle)

Diverse: For børn

I efteråret vendte vikingerne hjem fra togter, skibene blev trukket på land, og dyr og mennesker gjorde sig klar til den lange, kolde vinter.

På Vikingeskibsmuseet samles vi om bålet og fortæller spændende historier om Nordens guder og nornerne

Efterårsferiens aktiviteter foregår både ude og inde.

Bål og vikingetelte fylder Strandengen, hvor vikingeskibene ligger til kaj. I Marinarkæologernes Værksted kan du følge deres arbejde med at dokumentere skibsvrag fra Københavns Havn. På værftspladsen er bådebyggerne i fuld gang med at bygge et nyt vikingeskib - et krigsskib, og inde i Vikingeskibshallen kan I lytte til fascinerende historier om vikingerne og deres imponerende skibe. I Vikingeskibshallens underetage, kan børnene indtage Børnebygden, hvor der er plads til pilfingre, rollelege og til at eventyrlige historier kan folde sig ud.

Der er masser at opleve - I kan gå på opdagelse i alle efterårsferieaktiviteterne.

Fortællinger og rundvisninger i efterårsferien

11.00: Fortællinger for børn i fortælleteltet på Strandengen (Dansk, 30 min.)

11.00: Rundvisning om Skuldelev-skibene i Vikingeskibshallen (Engelsk, 50 min.)

12.30: Tyrs mistede mod - Familierundvisning udendørs (Dansk, 30 min.)

13.00: Rundvisning om Skuldelev-skibene i Vikingeskibshallen (Engelsk, 50 min.)

13.30: Fortællinger for børn i fortælleteltet på Strandengen (Engelsk, 30 min.)

14.30: Tyrs mistede mod - Familierundvisning udendørs (Engelsk, 30 min.)

15.00: Fortællinger for børn i fortælleteltet på Strandengen (Dansk, 30 min.)

Alle rundvisninger og fortællinger er gratis, når entré pris er betalt. Børn under 18 år, er gratis. Voksne 160,- pr. entré

Prøv-selv aktiviteter i efterårsferien (inkluderet i entré pris):

10.00 - 17.00:

Mød bådebyggerne på Bådeværftet

Leg i Børnebygden i Vikingeskibshallens underetage

Gå ombord i vikingeskibet Havhingsten

Lyt til spændende historier om vikingernes liv til søs i Audioguide

Løs Museumsmysteriet og stop tyven Heidenriech

Klæd jer ud som vikinger i 'Stig ombord' udstillingen

Byg Båd værksted

Kart uld og spind nornetråde

Bag vikingekiks over bål

Test jer selv i vikingelege

Marinarkæologernes værksted

10.00 - 15.30:

Mød marinarkæologerne i Marinarkæologernes Værksted og se med når de skanner og dokumenterer skibsvragene - Svælget 1 og Svælget 2 fra Københavns Havn

Se flere aktiviteter, information om billetter og det fulde program her: https://www.vikingeskibsmuseet.dk/besoeg/aktiviteter/efteraarsferie.