Denne første filmatisering af Morten Korchs folkekære bøger blev set af over 2,3 millioner biografgængere og er således blandt dansk films allerstørste succeser nogensinde.
Efter at være svigtet af sin kæreste overtager den unge landmand Ole Offor (Paul Reichhardt) ledelsen af den forgældede sjællandske gård Enekær med tilhørende stutteri. Oles far indfrier derved en moralsk gæld til ejeren Anders Munk, som ligger for døden. Ole bliver gift med Munks datter Bente, der halter lidt på det ene ben, men er en god og ærlig pige.
Efter nogle misforståelser indser hun, at Ole faktisk elsker hende. De står nu sammen mod Bentes onde stedmoder og hendes elsker, den brutale ritmester Willers, som sammen pønser på at overtage Enekær. Planen er at træne de fine raceheste, vinde et indbringende travløb og redde gårdens økonomi.