Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Ånd - litterær kakaoceremoni

Diverse: Lyrik/oplæsning

Smag på litteraturen og det åndelige.

Oplev litteratur på en helt ny måde.

Forfatter, forlægger og clairvoyant Rikke Oberlin Flarup disker op med ren, rå kakao og oplæsning fra sin både morsomme og rørende roman "Undskyld jeg kommer for sent".

Konceptet "Litteratur & kakao" er skabt af Rikke Oberlin Flarup. Her introducerer hun dig for et bestemt tema, der spiller sammen med et skønlitterært værk.
Til dette arrangement er temaet ÅND, og før oplæsningen guider Rikke Oberlin Flarup os gennem en fælles meditation og vejrtrækningsøvelse.

Kom til "ÅND" og medbring gerne din egen, når Rikke Oberlin Flarup læser op på Herlev Bibliotek.

Hent en billet senest den 17.9.

Om romanen "Undskyld jeg kommer for sent"

"Undskyld jeg kommer for sent" (Ekbátana, 2024) handler om at komme for sent helt konkret, men især om at føle at man kommer for sent til livet.

Hovedpersonen Ea er i midt trediverne, single, freelancer og i tvivl om det meste.
Hun kæmper for at finde sin plads i livet både i forhold til kærester, venner, børn, arbejde og sin spirende spiritualitet.

Romanen er fuld af remser, sms'er fra mor, åndelige beskeder, drømme, snapseopskrifter og Tinder-tråde.