Kan havet blive vores nye spisekammer - hvis vi passer godt på det? Der findes en masse spiselige dyr i havet omkring Danmark. Kom med og bliv klogere på havet.
Kan havet blive vores nye spisekammer - hvis vi passer godt på det? Og kan vi finde eventyret i form af seje, smukke og forunderlige dyr lige her ved de danske strande?
Der findes en masse spiselige dyr i havet omkring Danmark. Tøffelsnegle, tanglopper, søstjerner, østers, blåmuslinger, strandsnegle, strandkrabber, rejer og hesterejer har jeg samlet og smagt. Man kan finde hjertemuslinger, sandmuslinger og knivmuslinger - hvordan smager de? Og hvad med de underlige dyr som vandmænd - hvordan tilberedes de bedst, og hvordan smager de?
Kan man finde Molboøsters - verdens længstlevende dyr - her? Hvorfor hedder den Molboøsters, og hvordan kan den blive 507 år gammel? Og hvilke andre dyr kan noget helt særligt? Som de smukke, selvlysende dræbergopler, som tilhører verdens ældste dyregruppe, ribbegoplerne. Hvorfor hedder de dræbergopler - er de overhovedet farlige? Eller tangnålen som kan skifte farve og er i familie med søhesten! Hvad med vandmanden som bruger den samme kropsåbning til at indtage føde og komme af med afføring - for at sige det direkte så skider den ud af sin egen mund! Og så er der alle de giftige dyr som brandmand og fjæsing (som smager rigtig godt røget), hvor stærk er deres gift, og hvad gør man, hvis man er blevet brændt eller stukket?
Jeg har ikke engang nævnt tangen og alle fiskene, som f.eks. den invasive sandkutling. Eller alle havfuglene, som mågerne der laver stepdans eller tager hætte på om foråret, eller skarven med de flotte, dinosauragtige, grønne øjne og fjer der skal tørres mellem hver svømmetur. Og de eventyrlige, smukke svaner eller de legesyge marsvin og sælerne.
Der er et hav af smag, oplevelser - og dyr med X-faktor - lige her i området. Jeg fortæller om det hele, og så vil der være smagsprøver, men om det bliver tanglopper, tang, vandmænd eller noget helt fjerde vil vise sig.
Om underviseren
Lisbeth Ankersen er kemiker (cand. scient. i Kemi-bioteknologi), sensoriker, supersmager og passioneret smagsnørd - og har arbejdet med at undersøge, formidle og optimere smag i over 25 år. Hun har undersøgt smag, duft og konsistens af tusindvis af fødevarer og samlet viden derfra. Formidling af smag og duft er foregået på tv (DR2 Temalørdage, Godmorgen Danmark, Aftenshowet, BBC etc.), radio (Vildt Naturligt, Croque Monsieur etc.), bøger, podcasts (bl.a. Vin for begyndere), artikler (i alt fra Samvirke til Vogue), foredrag og workshops.
Lisbeth har løst smagsopgaver for firmaer og organisationer som Arla, Ferrero (Italien), Novia (Finland), Lantmännen Unibake, Stauning Whisky, Danish Crown, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, AAK, Mejeriforeningen (DK), samt CNIEL (den Franske Mejeriforening) og Vagus (i samarbejde med ESA- det Europæiske rumagentur).
Arrangeret i samarbejde mellem FO-Aarhus, Folkehusene i Aarhus og Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune