Foredrag Af Drude Dahlerup. Dobbeltforedrag.
1. Stemmerettens dilemmaer
I Danmark gik det ikke voldsomt til, som i Suffragetternes England, da kvinderne fik stemmeret. I Danmark fik kvinder og tyende stemmeret til de nye menighedsråd 1903, til de kommunale råd 1908 og endelig til Rigsdagen 1915. De første valg afholdtes henh. 1903, 1909 og 1918. Men der var til gengæld voldsomme diskussioner og svære dilemmaer. Skulle kvinderne tilpasse sig de politiske institutioner, som jo var dannet, før kvinderne fik adgang? Eller skulle kvinderne forsøge at præge det politiske liv med kvinders værdier og erfaringer og måske lave et særligt kvindeparti? "Tænk altid på det, tal aldrig om det" udtalte Dansk Kvindesamfunds Gyrithe Lemche om ideen med et kvindeparti. Trods hård modstand dannedes der faktisk ca. 40 kvindelister i rundt om i kommunerne ved valget i 1909.
2. Er der 'kvindedominans' forude?
I dagens debat høres der røster om, at ligestillingen er ved at gå for langt. Udtrykket 'kvindedominans' ses i avisoverskrifter. Specielt de yngre mænd er skeptiske over for ligestillingspolitikken. Vi vil se på, hvad der er fakta, og hvad der er myter i denne diskussion. Der er behov for at klargøre begreberne, når 53 % kvinder blandt de nye studerende på universiteterne kaldes 'kvindedominans', men de 55 % mænd blandt Folketingets medlemmer anses for ligestilling opnået.
DRUDE DAHLERUP er professor emerita ved Stockholms Universitet og adjungeret professor ved Roskilde Universitet. Hun har skrevet talrige bøger inden for emnet køn og politik, bl.a. et stort værk om "Rødstrømperne", Gyldendahl 1998 og den letlæste bog om kvinder i politik med titlen, "Demokrati uden kvinder?" Press 2018. Hun er international rådgiver om metoder til at øge kvinders politiske repræsentation rundt omkring i verden.
Hjemmeside: drudedahlerup.com
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet.
1. Stemmerettens dilemmaer
I Danmark gik det ikke voldsomt til, som i Suffragetternes England, da kvinderne fik stemmeret. I Danmark fik kvinder og tyende stemmeret til de nye menighedsråd 1903, til de kommunale råd 1908 og endelig til Rigsdagen 1915. De første valg afholdtes henh. 1903, 1909 og 1918. Men der var til gengæld voldsomme diskussioner og svære dilemmaer. Skulle kvinderne tilpasse sig de politiske institutioner, som jo var dannet, før kvinderne fik adgang? Eller skulle kvinderne forsøge at præge det politiske liv med kvinders værdier og erfaringer og måske lave et særligt kvindeparti? "Tænk altid på det, tal aldrig om det" udtalte Dansk Kvindesamfunds Gyrithe Lemche om ideen med et kvindeparti. Trods hård modstand dannedes der faktisk ca. 40 kvindelister i rundt om i kommunerne ved valget i 1909.
2. Er der 'kvindedominans' forude?
I dagens debat høres der røster om, at ligestillingen er ved at gå for langt. Udtrykket 'kvindedominans' ses i avisoverskrifter. Specielt de yngre mænd er skeptiske over for ligestillingspolitikken. Vi vil se på, hvad der er fakta, og hvad der er myter i denne diskussion. Der er behov for at klargøre begreberne, når 53 % kvinder blandt de nye studerende på universiteterne kaldes 'kvindedominans', men de 55 % mænd blandt Folketingets medlemmer anses for ligestilling opnået.
DRUDE DAHLERUP er professor emerita ved Stockholms Universitet og adjungeret professor ved Roskilde Universitet. Hun har skrevet talrige bøger inden for emnet køn og politik, bl.a. et stort værk om "Rødstrømperne", Gyldendahl 1998 og den letlæste bog om kvinder i politik med titlen, "Demokrati uden kvinder?" Press 2018. Hun er international rådgiver om metoder til at øge kvinders politiske repræsentation rundt omkring i verden.
Hjemmeside: drudedahlerup.com
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet.