Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Livet på den anden side af hegnet

Diverse: Lyrik/oplæsning

Hvordan er det er at være asylansøger i Danmark? Kom og bliv klogere på et vigtigt emne.

Under 20 km fra Silkeborg ligger udrejsecenteret Kærshovedgård, hvor ca. 200 mennesker bor, mens de venter på at skulle forlade landet. Mange af dem er der, fordi deres ansøgning om asyl er blevet afvist.

I 2023 udgav kunstnergruppen Små Broer en samling af grafiske fortællinger under titlen "Fortællinger fra Kærshovedgård". Her møder læseren otte forskellige beboeres historier, som hver især er fortalt og illustreret af en af kunstnerne fra Små Broer, hver med sin særlige stil og stemning. Vi hører både om beboernes fortid, deres liv på Kærshovedgård og deres tanker om fremtiden.

Kom og mød to af folkene bag bogen. De vil fortælle om arbejdet med bogen og om oplevelsen med at lære de menneskeskæbner at kende, som gemmer sig bag hegnene.

Hvis det kan lade sig gøre, vil der også deltage en eller flere beboere fra Kærshovedgård.

Undervejs i arrangementet vil der være mulighed for at få inspiration til bøger, der handler om, hvordan det er at være flygtning og om hvorfor mennesker flygter.