Velkommen til DJ-battle af episke proportioner. Musikalske konfrontation mellem to generationer - i Vartovs grønnegård.
Ordet "kamp" er omdrejningspunkt, når iværksætter og politiker Uffe Elbæk møder sine to sønner, Frej og Jacob i en historisk DJ-battle midt i København.
I Højskolernes Telt på Folkemødet på Bornholm har kampen mellem to generationer af familien Elbæk år efter år sprængt alle rammer for, hvor meget fest og dans der kan proppes ind under en teltdug. Nu tager vi dysten med ind i hjertet af landets hovedstad, når Himmelblå danner rammer om den endelige afgørelse. Traditionen tro bliver det med alt fra sing-along, dance floor bangers og special guest live on stage.
Kun én DJ vil forlade scenen med den ultimative ære, kongen af beats, mesteren af melodierne. Så tag plads, hold fast, og vær klar til at opleve Elbæk vs. Elbæk.
Arrangeret i samarbejde med Folkehøjskolernes Forening.