Velkommen til udstillingen MINDELSER med designer Bess Kristoffersen og keramisk formgiver Susan Lange. De vil med billeder og store keramiske værker, sætte et kærligt og respektfuldt fokus på den natur og de naturkræfter, der er basis for alt liv.
Du vil opleve værker der giver en fornemmelse af betagende bjerge og dybe floder, træernes krogede grene og bark med historier om tid der er passeret, hvor vind og vejr har sat aftryk med farve og struktur.
Designer, skribent og fotograf Rigetta Klint, der i mere end 30 år har arbejdet med kunsthåndværk og design som sit udgangspunkt, vil holde åbningstale for os. Klint brænder lige så glødende for kunsthåndværket som vi gør og fortæller om det med stor passion og høj æstetisk sans.
Glæd dig til at se de to erfarne kunsthåndværkeres formsprog mødes for første gang. Det er ikke til at se, at de ikke før har arbejdet sammen om tema, form og udtryk. De vil på åbningsdagen også løfte lidt af sløret for hvad de har tænkt gennem arbejdet med udstillingen.
Susan Lange
Susan Lange finder inspiration alle steder og samler på ukonventionelle værktøjer i sin evige søgen efter nye udtryk. Med et generøst samlergen er der ikke den sten, den struktur eller den form, som ikke sætter noget i gang hos keramikeren. Studieture til Japan, Kina og Frankrig giver inspiration og nye faglige relationer. I de senere år er Lange blevet særlig optaget af Soda-brænding, og har fået bygget en specialovn i haven, som hun deler med sine kollegaer. Glasurer er dog en livslang fascination for Susan Lange, der eksperimenterer uafladeligt med opskrifter og efterhånden har opbygget et enormt arkiv af glasurprøver, der raffineres yderligere, som årene går.
Bess Kristoffersen
Æstetik, enkelhed og sanselighed har altid været udgangspunkt for Bess Kristoffersens kunsthåndværk og design. Både som kunsthåndværker, med egen produktion af små serier og som designer for store firmaer i Danmark og udlandet. Som klimaforandringerne er blevet presserende, har Kristoffersens arbejde gennem de senere år, fået et taknemmeligt fokus på naturen, på naturkræfternes indvirken og tilsynekomst og på væksters farver og mønstre. Opmærksomhed og kærlighed til den omgivende natur, formidler Kristoffersen både i sine værker og som praktiserende skovbadsguide.
Rigetta Klint udgiver et bookazine med titlen HÅNDVÆRK. Næste udgivelse d. 29.9. indeholder en artikel om Bess Kristoffersens skovbade. Og der er flere grunde til at vi er glade for at få besøg af Rigetta Klint, da hun har haft forretning i Odense, designet kjoler til odenseanerne og i 80'erne holdte hun sit første mødeshow her på Brandts Klædefabrik i vores lokaler.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Nationalbankens jubilæumsfond.