Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Sogneeftermiddag i Elling Sognegård

Diverse: Foredrag

Hjertelig velkommen til et spændende og perspektivrigt foredrag om et Mellemøstligt emne, idet cand. mag. og forfatter Torbjørn Ydegård, Læsø, fortæller om: Libanon og om at samarbejde med menigheder i udlandet.

Til foredraget Libanon tur/retur, skriver Torbjørn Ydegaard: Mange husker borgerkrigen i Libanon, fra 1975 til 1990, og navne som Den Grønne Linie, Bekaadalen og Hezbollah-militsen. Men Libanon er mere end det; landet huser nogle af verdens ældste kulturminder samtidig med at det er en smeltedigel af Mellemøstlige trosretninger og fraktioner.Menigheden på Læsø har etableret et samarbejde med to menigheder fra den anglikanske kirke i Libanon. Torbjørn Ydegaard fortæller og viser billeder om samarbejdet, der både omfatter besøg på Læsø og genbesøg i Libanon. Besøgene i Libanon har ikke været uden udfordringer og har på mange måder vist landets sande, mangfoldige ansigt, ligesom besøg i Danmark har sat vores egen udlændingepolitik i perspektiv!Alle er hjertelig velkommen til en spændende sogneeftermiddag i Elling Sognegård.