Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Lancering af Hedensted Kommunes første kulturstrategi

Diverse: Foredrag

Kom med til en festlig fejring når Hedensted Kommunes første Kulturstrategi lanceres. Der bydes på et lille glas, underholdning samt netværk.

Det er ingen hemmelighed, at vi er meget stolte og glade over, at vi nu kan løfte sløret for, hvordan Hedensted Kommunes første Kulturstrategi er kommet til at se ud.

Det har været en spændende og lærerig proces at nå til det færdige resultat. Hedensted Kommune vil gerne sige tak til de foreninger, kulturaktører og borgere, der på hver sin måde har bidraget til, at strategien er blevet til noget.

Som tak vil vi gerne invitere til lancering af kulturstrategien tirsdag den 10. september kl. 19:00.

Fejringen kommer til at foregå i Hedensted Sognegård.

Vi skal sammen nyde et glas, underholdes, netværke og råbe hurra for Hedensted Kommunes nye kulturstrategi.

Som en ekstra krydderi skal vi overvære en premiere på den spritnye sang om Hedensted: 'Fra hav til højderyg'. Sangen er skrevet og komponeret af musiker og sangskriver Anders Graae. Anders Graae kommer selv og fremfører sangen for os.

Programmet for aftenen:
Kl. 19:00-19:45: Ankomst og netværk m. bobler, pindemadder
og loungemusik v. Uffe Kristiansen Trio
Kl. 19:45-19.55: Tale
Kl. 19.55-20.05: Premiere på 'Fra hav til højderyg' v. Anders Graae
Kl. 20.05-20.20: Mere om kulturstrategien
Kl. 20.20-20.55: Tid til netværk
Kl. 20:55-21:00: Overraskelse og tak for i aften.