Spring til indhold

Litteraturbanko - Syg litteratur

Diverse: Lyrik/oplæsning

Er du vild med litteratur og banko? Så kom og vær med, når vi blander højtlæsning og banko i en omgang litteraturbanko, hvor du kan vinde præmier, men også blive inspireret til nye læseoplevelser.

I anledning af sundhedsugen i uge 41, dykker vi ned i litteratur, der har sygdom som det gennemgående tema. Der er skrevet mange smukke bøger om det svære emne, som vi kan lære af og i nogle tilfælde relatere til.

Bibliotekarerne Louise og Mona fortæller om bøgerne og læser højt af udvalgte tekststykker. Du lytter efter ordene på din bankoplade, og hvis ordene dukker op i dét, der læses højt, er det bare om at markere dem på bankopladen.

Vi kan ikke garantere en gevinst, men uanset om du taber eller vinder, får du smagsprøver på spændende litteratur med hjem.

Vi serverer te, kaffe og snacks til bankospillet.