Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Kom til Hverdagens KlimaTopmøde

Diverse: Marked/byfest

Til Hverdagens KlimaTopmøde bliver du klogere på din husstands CO2-udledning og får inspiration til mere klimavenlige vaner, der rent faktisk batter på klimakontoen. Der vil denne eftermiddag også være byttemarked!

Hør om klimaforandringerne og bliv klogere på fakta og fordomme om klimaet. Få mulighed for at regne på din egen husstands CO2-udledning ved hjælp af en særlig digital CO2-regnemaskine. Slutteligt får du en udfordring, hvor du skal kigge på din egen hverdag og se, hvordan du kan reducere udledning af CO2 ved at ændre dine vaner inden for ét selvvagt tema (f.eks. mad, transport eller tøjforbrug).

Efter mødet får du fri adgang til den digitale CO2-regnemaskine, som du kan bruge om og om igen. På den måde kan du fortsætte udfordringen med at ændre handlinger i din egen hverdag. På dagen skal du medbringe en computer eller ipad/tablet, som skal bruges til at logge ind på CO2-beregneren. Du kan ikke bruge din telefon til dette.

Der serveres desuden et gratis klimavenligt måltid til arrangementet.

Hverdagens Klimatopmøde er gratis, men kræver tilmelding.

Byttemarked

Denne eftermiddag holder Skævinge Bibliotek også byttemarked og giver dig mulighed for at bytte alt mellem himmel og jord, på nær møbler og større ting. Dette er for alle og kræver ingen tilmelding.