Et reparationsværksted, hvor vi redder dine ting fra en skæbne i skraldespanden.
Er din elkedel holdt op med at virke, er dine hullede strømper endnu for gode til skraldespanden eller har den gamle lampe fra loftsrummet brug for en ny ledning? Så kig forbi Repair Café Tårnby.
Repair Café Tårnby er stedet, hvor du kan få hjælp til at reparere de ting, der ellers var endt i skraldespanden. Vores frivillige fixere er snilde på fingrene, og samtidig giver de både brugbare fifs og gode råd med på vejen - og det er tilmed helt gratis.
Du er med i reparationsprocessen fra start til slut, så du får indblik i, hvordan man fikser frem for at smide ud.
Repair Café Tårnby holder åbent den anden lørdag i måneden fra kl. 10-13.
Det med småt

- Sørg for at dine ting er rengjort og/eller vasket - det gælder både elektronik og tøj, du skal have repareret.
- Vi hjælper med at reparere - vi laver ikke ændringer, modifikationer eller lignende.
- Det er gratis at få hjælp til reparationer, men i Repair Caféen har vi kun værktøjet, så du er selv ansvarlig for at medbringe materialer eller reservedele. Du er velkommen til at kigge forbi med din defekte genstand og få hjælp til, hvad du skal købe, før vi kan gå i gang med at reparere.
- Reparationerne sker på eget ansvar, og vi stiller ingen garanti.
- Vi kigger på tingene i den rækkefølge, de kommer ind. I ventetiden kan du nyde en kop kaffe i Café Cookie eller benytte bibliotekets andre tilbud. Vi kan ikke garantere, at vi kan nå at kigge på dine ting, hvis der er mange i kø før dig.
- Vores frivillige fixere har forskellige kompetencer, og vi kan ikke garantere, at vi kan hjælpe med lige præcis din defekte genstand. Du er velkommen til at kontakte koordinator Anna med tvivlsspørgsmål.