Kom til åbent hus i genbrugspladsens læringsmiljø på Tietgensvej 7.
Hvor meget af dit affald skal vi begrave?
Sidste år gravede vi 2037 tons affald ned i jorden i et deponi på Djursland.
Det gamle badebassin fra sommerens vandkamp, vandslangen fra haven og regnjakken, du er vokset ud af. Alt det er typiske eksempler på deponiaffald. Som vi hverken kan genanvende eller forbrænde. Derfor bliver det gravet ned.
Kom til åbent hus og få syn for sagen og bliv meget klogere på, hvordan vi kan undgå at lave mere deponiaffald.
Lad børnene tage deres kasserede badedyr med til vores hus og giv dem et nyt liv i vores kreative workshop. Hos os er affald en ressource, og vi vil så gerne vise dig, hvordan dit affald kan blomstre på ny i stedet for at ende i affaldsbeholderen.
Tiden er ikke til madspild
Næsten 900.000 tons spiselig mad. Så meget smider vi ud i Danmark hvert år ifølge tal fra Miljøstyrelsen. I Silkeborg Kommune smider en borger cirka 63 kg madaffald ud om året. Det bliver til over 6.000 tons madaffald om året i Silkeborg Kommune alene.
Det tal skal ned. Mad er en kostbar ressource. Både at fremstille, forarbejde, emballere og markedsføre.
Til vores åbent hus kan børnene lave deres eget kunstværk med madaffald. Se og mærk på alt den mad, som vi smider ud hver dag. Samtidig kan du høre om alt det skjulte affald, vi pakker vores mad ind i, og vi giver gode alternativer til, hvordan du selv kan minimere det voksende affaldsbjerg derhjemme.
Prøv også vores nye CO2-spil. Her skal du lave en klassiker til middagsbordet, men denne gang står prisen på ingredienserne ikke i kroner og øre. Den nye pris handler om, hvor meget C02 hver ingrediens udleder på sin rejse fra jord til bord. Og måske får du et tip med hjem til, hvordan du selv kan ændre den smule, der gør en forskel.
Åbent hus i eventyrlige omgivelser
Vores åbent hus afholdes i vores eventyrlige univers på genbrugspladsen på Tietgensvej 7. Med inspiration fra H.C Andersens eventyr har vi designet et univers bygget af genbrugsmaterialer, hvor vi afholder workshops og formidler viden om affaldssortering, bæredygtighed, miljø og genbrug.
Vi glæder os til at se jer lørdag den 14. september kl. 10-14. Det hele er gratis. Adresse: Tietgensvej 7, 8600 Silkeborg.
Arrangementet er en del af Skraldival, der er en årligt tilbagevende festival i uge 38, som sætter fokus på affaldsminimering og genbrug.
Skraldival arrangeres af Silkeborg Kommune, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotekerne.