Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Randers-Bibelen

Diverse: Foredrag

Velkommen til en unik fortælling med Flemming Kloster Poulsen.

Randers Bibelen er en 2 x 45 minutters standup fortælling, der fortolker Bibelen i et nutidigt sprog. Med udgangspunkt i aktuelle mennesker og steder i Randers fortæller Flemming Kloster Poulsen historier fra Bibelen og væver dem sammen til en provokerende og humoristisk Randers-Bibel anno 2024. Den røde tråd er eksistens og samfund. Her smelter bibelhistorierne og nutidens verden sammen til en fortælling om byen og meningen med det hele.

Flemming Kloster Poulsen er præst, fortæller og forfatter.

Tidligere præst ved Den danske Kirke i London og før da ved Sct. Mortens Kirke i Randers. Har gennem mange år brugt det levende ord og optrådt som fortæller i forsamlingshuse, fortællescener og online platforme i Danmark og London. Er forfatter til en række bøger om eksistens, samfund og fortælling.