Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

BECOMING - Something becomes something else

Udstilling: Fernisering

Bierte Hee, Anita van Wenkens, Gitte Mørk Udstilling: 26.8. 13.10 2024 Åben i Kulturhavnens åbningstid Fri entré Fernisering 6.9. kl 16.00 - 17.30.

BECOMING
Something becomes something else
Processes with colors in focus

Bierte Hee, Anita van Wenkens og Gitte Mørk.
Udstillingens titel henviser til hvordan de 3 kunstnere skildrer deres forskellige oplevelser af brydninger og forvandlinger, der gennem processer ændres i strukturer, udformninger og farver.
Hvor fokuspunktet hos Gitte Mørk ligger i omformninger af grafiske mønstre og undersøgelse af det tomme rum, handler det for Bierte Hee om at udforske mikro og makrokosmos, der kan relateres til naturen, mens Anita van Wenkens ud fra en maksimalistisk tankegang, lægger mønster på mønster i nye bevægelser, for at skabe en symfoni i kaos.

Bierte Hees skildrer i sine malerier fænomener og processer bag tingenes ydre skin. Hun er især optaget af forandringer og fejl, - strukturer, der på et mikroskopisk plan ikke udvikler sig normalt, men bliver abnorme - kædereaktioner, der afføder klumper eller går i opløsning, - celledelinger, der muterer og derved frigør nye former - processer, der transformeres til et uventet og inhomogent udtryk. Noget bliver til noget andet og uventet.

Hos Gitte Mørk er farve, form og rum det grundlæggende i hendes malerier, som befinder sig i et abstrakt minimalt univers. Hun arbejder indenfor en snæver konceptuel ramme med en konsekvent form for maleri. Basis for de organiske former er eksisterende grafiske mønstre, der konstant omformes og forenkles, til de bliver til abstrakte motiver.

Øjet, hånden og lærredet er Anita van Wenkens hellige treenighed.
Hun inviterer ind i en rig og kompleks verden. Tekstillignende mønstre, detaljerige overflader og saftige farver gør værkerne til visuelle symfonier, der har alt at byde på.
Hvert penselstrøg på billedfladen og hvert mønster, har noget at sige, og de har alle lige stor værdi.

Øjet, hånden og lærredet er min hellige treenighed.
Jeg inviterer ind i en rig og kompleks verden. Tekstillignende mønstre, detaljerige overflader og saftige farver gør værkerne til visuelle symfonier, der har alt at byde på.
Hvert penselstrøg på billedfladen og hvert mønster, har noget at sige, og de har alle lige stor værdi.