Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Lær at tackle Kroniske smerter

Diverse: Undervisning

LÆR AT TACKLE kroniske smerter er et kursus for dig over 18 år, der har langvarige smerter, som forhindrer dig i at have det godt.

Kroniske smerter er ofte forbundet med nedsat livskvalitet. Med de rette værktøjer kan du få større indflydelse på, hvor meget dine smerter skal fylde.
LÆR AT TACKLE kroniske smerter tilbydes som gruppeforløb, hvor man mødes fysisk 7 gange i 2½ time.

Du undervises af 2 instruktører der har gennemgået en særlig uddannelse.

Det er GRATIS at deltage.

På kurset får du nogle enkle redskaber til at håndtere dine smerter. Dermed bliver det dig, og ikke smerterne, der styrer din hverdag.

Du får også inspiration til håndtering af bekymringer og udfordringer, som ofte følger med langvarige smerter. Men ikke mindst får du et frirum til at dele erfaringer og idéer med andre, der bevinder sig i en situation, som minder om din egen.
Alle på kurset har tavshedspligt. Det gælder også instruktørerne.
Kurset udbydes også til mennesker, der har svært ved dansk.

Der undervises ikke i uge 42

For videre info eller tilmelding kontakt:

Koordinator Susanne Ahrensberg 25180561

eller skriv på sar@guldborgsund.dk.