Spring til indhold

En anden måde at være præst på

Diverse: Foredrag

Solbjørn Weismann er præst ved Frederiksborg Slotskirke.

Men Solbjørn Weismann er også studiepræst, eller Campuspræst, som de har valgt at kalde det i Hillerød.

Der er knap 30 studiepræster i Danmark, og det er første gang Hillerød har en sådan.

Mange steder er studiepræsten tilknyttet et specifikt universitet; men Solbjørn Weismann skal rundt på alle uddannelsesstederne i Hillerød, og der er mange tusinde studerende. Der er bl.a. Skovskolen i Nødebo, Københavns Proffessionsskole på Carlsbergvej, KEA og SOSU H på Milnersvej. Det foregår på en ladcykel.

Solbjørn vil tale med de unge om håb og fortvivlelse, uden at det bliver sygeliggjort. Og så vil hun lytte til dem, og håber at kunne give de studerende en pause i det til tider pressede liv, de unge er i.

Det er også en måde at være præst på. Kom og bliv klogere på, hvad en studiepræst laver.

Det er nødvendigt at tilmelde sig til Ruth 4774 9535 eller Hanne 4774 9584. Bemærk at det er fastnet, der kan ikke sendes sms.