Spring til indhold

Havnerundfart med Lillebjørn på Randers Fjord

Diverse: Andet

Tag på en havnerundfart på Randers Fjord med skibet Lillebjørn og oplev Randers fra vandsiden. Lillebjørn, et charmerende skib fra 1930'erne, sejler dig gennem nordbassinet, sydbassinet og under Randers Bro.

Nordbassinet og sydbassinet

På havnerundfarten ser du nordbassinet med Kornkajen, Dronningekajen og Kulkajen. Derefter går turen omkring pieren og gennem sydbassinet forbi Gødningskajen, Tronholmkajen, Energikajen og Randers Bro.

Lillebjørns historie

Lillebjørn blev formodentlig bygget i Tyskland og kom til Randers i 1948. Skibet menes at være brugt af tyske tropper under 2. verdenskrig i Sønderborg fra 1940 til 1945. Efter krigen blev skibet efterladt i Sønderborg og kom senere til Randers under navnet Lillebjørn som "lillebror" til havnens store slæbebåd og isbryder S/S Bjørn.
  • Praktiske oplysniger
  • Startsted: Toldboden
  • Varighed: ca. 1 time
  • Skibet er overdækket
  • Medbragt mad er tilladt
  • Adgangsforholdene er lidt vanskelige, men Lillebjørns Crew hjælper med en sikker hånd. Så man kan være helt tryg.


Oplev Randers på en unik måde og lad Lillebjørn tage dig med på en historisk og naturskøn tur på fjorden.

Se, hvad andre deler på Instagram

#randershavn #visitranders #visitaarhusregion

Kontakt: info@lillebjorn.dk / +45 21 42 32 11.