Spring til indhold

Bustur til Brorfelde Observatorie med rundvisning, middag og stjerneaften

Diverse: Andet

Kom med på eksklusiv tur til Observatoriet Brorfelde, der ligger i det smukkeste bakkede landskab ved Tølløse - også kaldet de sjællandske alper. Turen er inklusiv entre, foredrag, rundvisning, middag på Midtsjællands Golfklub, stjerneaften og bus.

Stå på bussen i Køge, Solrød, Greve eller Roskilde. Se tider for bussen længere nede.

Kl. 14.15: Ankomst til Brorfelde med bussen
Kl. 14.30-16.30 Oplæg og udendørs rundvisning i og ved Brorfeldes smukke område.
Kl. 17.00-18.30: Middag og kaffe i Midtsjællands Golfklub, der ligger 4 km fra Brorfelde. Vi kører derover i bussen.
Kl. 19.00-21.00 Stjerneaften i Observatoriet.
Kl. 21.15: Afgang med bussen fra Brorfelde

i Brorfelde kan du se Danmarks største observatorium og Danmarks største teleskop på bakkerne - langt fra byernes forstyrrende lys - hvor forskere har studeret himmelrummet i mere end 40 år. Denne dag kan du se og høre om Observatoriets fantastiske fortid og spændende udvikling - og ikke mindst opleve en stjerneaften i Observatoriet. Området omkring Observatoriet er et enestående istidslandskab, som er udpeget som nationalt geologisk interesseområde.

Brorfelde-observatoriet er en tidligere filial af Astronomisk Observatorium i København. Det blev oprettet i 1953, da bylyset efterhånden havde umuliggjort observationer fra det gamle observatorium på Østervold i København

Observatoriet var i perioden 1953-1996 en levende arbejdsplads for astronomer, studerende, håndværkere og andet personale. De brændte alle så meget for et fag, at de stod her nat efter nat drevet af nysgerrighed og higen efter viden om himmelrummet.

I takt med at teknologien blev digitaliseret, blev det verdenskendte kikkertbyggeri i Brorfelde mindre nødvendigt, og stedet lukkede i 1996. Anlæg og bygninger (heriblandt de fire stjernekikkertbygninger), opført 1953-64 ved arkitekten Kaj Gottlob og havearkitekten Georg Georgsen, blev fredet i 2010

I 2016 er dørene igen åbne, og et nyt opdagelsescenter med fokus på astronomi, geologi, teknik og biologi bliver hver dag udforsket af skoleelever, virksomheder, foreninger, familier og mange andre.

DANMARKS ENESTE FREDEDE NATTEMØRKE
Alle bygninger er fredede og selv mørket kan, som det eneste sted i Danmark, bestemme over lyskilderne. Leder af Brorfelde Observatorium, Julie K.L. Bouchet, siger om mørket: 'Sanserne bliver skærpet i mørket, og det vil vi rigtig gerne gå på opdagelse i. Vi er et sted, hvor man hylder mørket og alt det, man kan bruge mørket til - fx at se på stjerner og flagermus'.

Observatoriet blev landskendt som ramme om DR's julekalender 'Julestjerner' i 2012, og blev i 2013 overtaget af Holbæk Kommune. Bygningerne anvendes nu som et oplevelsescenter.

Prisen er incl. entre, foredrag, rundvisning, middag på Midtsjællands Golfklub, stjerneaften og bus. Dog er drikkevarer for egen regning til middagen.

Vi glæder os til en spændende dag og aften i hyggeligt fællesskab.

Se mere om Observatoriet Brorfelde på

https://observatoriet.dk/

LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her: holdtag:oplevdanmark

LOF tilbyder også workshops/weekend- og ugekurser, som er værd at køre efter. Se alle vores tilbud her: holdtag:weekendkursus

Underviser: LOF repræsentant
Hold: 40242802.