Spring til indhold

Nat i naturen i Naturpark Mølleåen

Diverse: Natur

Kom med ud og overnat i Naturpark Mølleåen lørdag d. 7. september. Giv dine børn, familie, venner en unik oplevelse med at overnatte i naturen. Lav mad på bål med friluftskok. Historiefortælling ved bålet. Oplev natten i naturen.

Lørdag d. 7. september til søndag d. 8. september inviterer Naturpark Mølleåen dig, din familie og venner til at overnatte i naturen på en hyggelig lejrplads i den smukke statsskov, Ganløse Eged, som ligger midt i Naturpark Mølleåen.

Gi familien en unik naturoplevelse
Tag din børn, familie, venner med ud og få en helt unik oplevelse med at overnatte i naturen. Arrangementet er for alle - både dig som er ny i naturen, dig der har erfaring og alt derimellem. Du kan vælge at overnatte i shelter, opsætte bivuak eller DIY hængekøje, opsætte eget telt eller låne et telt.

Tips og tricks til overnatning i naturen
På dagen tilbyder vi forskellige workshops med vejledning og tips og tricks til at opsætte bivuak, DIY hængekøje, holde varmen i naturen om natten og båltænding. Vi hjælper også gerne med at opsætte bivuak, DIY hængekøje og telt.

Fælles mad på bål med friluftskok
Du kan tilmelde dig og være med til at tilberede fælles mad på bål sammen med vores friluftskok. Der vil både være mulighed for at spise vegetarisk mad og mad med kød. Om morgenen laver vi brød og grød. NB Du skal hjælpe til med at tilberede fælles mad og vaske op efterfølgende. Vi sørger for brænde, vand og udstyr til madlavning og opvask.

Du er også meget velkommen til at medbringe og tilberede egen mad. OBS Du kan med fordel lave egen mad på fx trangia eller anden brænder, da vi er mange om at dele bålpladsen.

Aktiviteter, gåtur i mørket og historiefortælling om bålet
Natbingo, nattens lyde og insekter, refleksleg og kigge på stjerner. I løbet af eftermiddagen og aftenen er der tilbud om aktiviteter og gåture i mørket både målrettet børn og voksne. Ved bålet om aftenen vil vores historiefortæller fortælle spændende historier for alle.

Det skal du selv medbringe
  • Tøj efter årstid og vejrudsigt (fx varm trøje, regntøj, hue, sokker)
  • Pandelampe / lommelygte er godt at have i mørket (vi medbringer 10 pandelamper til udlån)
  • Soveudstyr: sovepose / liggeunderlag (hvis du ikke har selv, så lån af andre eller af os)
  • Telt (eller lån af os til at lave bivuak, DIY hængekøje). Du kan også booke soveplads i shelter (max 10 pladser)
  • Service + bestik
  • Egen mad eller tilmeld dig til fælles mad
  • Myggespray, solcreme


Du får mere info
Et par uger inden arrangementet sender vi en infomail med mere information, huskeliste, program osv.

Tilmelding og pris
Det koster 10 kr. pr. deltager at deltage i arrangementet.

Derudover er der nogle valg, du skal træffe og angive i tilmeldingen:
1. Hvordan vil du overnatte?
shelter (10 pladser)
låne telt (4p). Der er 3 telte til udlån. 20 kr.
låne presenning og reb til bivuak. 10. kr.
låne presenning og reb til DIY hængekøje. 10. kr.
eget telt, hængekøje, bivuak

2. Fælles eller egen mad. Det koster 10 kr. pr. deltager for fælles aftensmad og morgenmad.
NB Du skal hjælpe til med at tilberede fælles mad og vaske op efterfølgende.

  1. Lån af udstyr. Hvis du ikke har udstyr, kan du låne
    sovepose og liggeunderlag. Der er 10 soveposer/liggeunderlag til udlån. 5 kr.
    pandelampe. Der er 10 pandelamper til udlån. 5 kr.


Arrangører
Naturpark Mølleåen
Tim Lund Hansen, DGI Friluftsinstruktør og friluftskok
Ragnhild Clod Pedersen, formidling- og skoletjenesteleder, museumsinspektør
Jacob Nøhr Schubart, naturvejleder Naturpark Mølleåen.