Spring til indhold

Sansetur i Marselisborg Skov

Diverse: Natur

Vil du opleve naturen på en sanselig og nærværende måde? Så tag med på denne 2-timers sansetur og lær at forbinde dig med din indre og den ydre natur. Du kommer i kontakt med naturen gennem dine sanser og dit åndedræt, og du vil opleve ro og velvære.

Jeg guider jeg dig igennem forskellige øvelser, der aktiverer dine sanser - gående, siddende eller liggende, afhængigt af vejret.

Vi er nærværende til stede i naturen. Dvs. vi går langsomt og i stilhed, og du bliver guidet i mindfulness- og meditative øvelser i skovbunden.

Du kommer i kontakt med naturen gennem dine sanser og dit åndedræt, og du vil opleve dyb ro og velvære i dit hoved og din krop.

Praktisk information
Turen er både for mænd og kvinder, så tag gerne din partner, kollega eller ven med.
Du skal kunne gå ca. 2-3 km i et roligt tempo i kuperet terræn.
Du medbringer en måtte, som du kan ligge/sidde på, og noget vand at drikke til turen.
Desuden er det vigtigt at tage tøj og sko på, der passer til vejret på dagen, som må blive beskidt, og som kan holde dig varm - også når du sidder ned og ligger stille.

Om din guide
Jeg er certificeret systemisk naturcoach og stifter af Hel i naturen.
Jeg har guidet over 50 sanseture og naturmeditationer bl.a. gennem FO og FOF. Som guide i naturen skaber jeg en behagelig og rolig atmosfære, så du kan slappe af og nyde naturen i fulde drag.
Min mission er at videregive den glæde og ro, det giver at komme i kontakt med naturen. Udover sanseture og meditation laver jeg coaching i naturen, både enkelte sessioner og forløb.
Du kan læse mere på min hjemmeside helinaturen.dk

Tilmelding
Der er plads til 8 personer på turen, og turen bliver gennemført ved fire tilmeldte.
Du tilmelder dig ved at overføre 150 kr. til via Mobile Pay på 6083 2325 senest d. 28. juni. Husk at skrive dato for sanseturen.

Med din tilmelding accepterer du, at færdsel i skoven sker på dit eget ansvar. Din tilmelding er bindende, men du kan give din billet videre til en anden, hvis du bliver forhindret.