Spring til indhold

Dansk Mølledag på Odder Museum

Udstilling: Historisk

På Odder vand- og Dampmølle er gæve medlemmer af museets møllelav klar til at fortælle og vise rundt i Møllen.

Vi kører ikke med møllen denne søndag, så der er ro og tid til at se og høre dem fortælle om den sindrige mekanik og de mange forskellige maskiner i møllen - og om møllernes erfaringer med dem.

Uanset om du er møllenørd eller bare almindeligt nysgerrig glæder møllelavet sig til at tage imod, vise rundt og øse af deres store praktiske viden om Odder Vand- og Dampmølle.