Bob Dylans studiealbum nummer 30 (!) kom efter den kreative tørke i kølvandet på lavpunktet 'Under the Red Sky' (1990) og et par coverplader.
Det blev modtaget som et kunstnerisk comeback, der indbragte veteranen hele tre Grammyer, heraf en for årets album.
Dylan har senere udtrykt sin misbilligelse ift. Daniel Lanois' distinkte, atmosfæreladede produktion - som også prægede deres tidligere samarbejde på den ligeledes mesterlige 'Oh Mercy' (1989) - da han mente, at teknikken kom til at overskygge dét, det egentlig handlede om, sangene. Efterfølgende er der da også udsendt en Lanois-fri version i den omfattende 'Bootleg'-serie, som bestemt heller ikke er dårlig, men vi vælger nu at spille den oprindelige version, som kan noget helt særligt i samklangen mellem eminente sange og kreativ indpakning.
Det blev modtaget som et kunstnerisk comeback, der indbragte veteranen hele tre Grammyer, heraf en for årets album.
Dylan har senere udtrykt sin misbilligelse ift. Daniel Lanois' distinkte, atmosfæreladede produktion - som også prægede deres tidligere samarbejde på den ligeledes mesterlige 'Oh Mercy' (1989) - da han mente, at teknikken kom til at overskygge dét, det egentlig handlede om, sangene. Efterfølgende er der da også udsendt en Lanois-fri version i den omfattende 'Bootleg'-serie, som bestemt heller ikke er dårlig, men vi vælger nu at spille den oprindelige version, som kan noget helt særligt i samklangen mellem eminente sange og kreativ indpakning.