Spring til indhold

Flittige Hænder

Diverse: Andet

Er en gruppe, der glæder sig over at fremstille forskellige håndarbejder, som kan sælges i forbindelse med arrangementer i kirken - høstfest, julestue, advents- og påskebod.

Overskuddet fra salget fordeles til kirkens menighedspleje og de projekter, menighedsrådet beslutter at støtte. Flittige Hænder mødes en torsdag i perioden august - maj kl. 14-16:30 i kirkens underetage til hyggeligt samvær og gensidig inspiration. Når vi mødes, inspirerer vi hinanden med nye ideer, får hjælp til en opskrift eller til strikke/hækleteknik og nørkler lidt på det, vi har med. Den største del af arbejdet laves hjemme, så det er altid spændende at se, hvad der er nået siden sidst. I sæsonen 24/25 mødes vi følgende torsdage kl. 14 - ca. 16.30: 12/9, 10/10, 21/11, 16/1, 6/2, 13/3, 10/4, 15/5. Alle med bare lidt hang til håndarbejde er velkomne til at være med, når vi mødes til fælles inspiration og skaberglæde. På de kreative eftermiddage er der gang i hyggelig snak, kaffe og glødende strikkepinde og hæklenåle, men gruppen lader sig inspirere både med besøg af dygtige håndværkere og studieture og er åbne for nye muligheder og ideer. Har du lyst til at være med i gruppen, er du meget velkommen og alle former for håndarbejde er velkomne. Måske har du gode ideer, som kan inspirere andre - eller måske kan gruppen hjælpe dig i gang med noget, du har brug for hjælp til. Kontakt: Lillian Lindby, tlf. 30 24 49 78, fl.lindby@nordfiber.dkVibeke Bach Hansen, tlf. 40 59 43 01, viku@webspeed.dk.