Spring til indhold

Sommerbesøg i Sandager kirke

Diverse: Ekskursion

Lokalkendt person vil fortælle om kirkens historie, rolle i lokalsamfundet og kirkelivet på stedet. Efter arrangementet vil der være en lille forfriskning.

Allerede i vikingetiden lå der en trækirke i Sandager, som blev erstattet 1200-tallet af en stenkirke. Fra samme periode stammer kirkens døbefont. Kirken er ombygget i både 14- og 1600-tallet. Ved korbuen står en Madonna-figur fra 1525, udført af Claus Bergs værksted. Spiret på kirkens tårn fungerede indtil 1920 som sømærke. Blandt præsterne ved kirken kan nævnes K.E. Løgstrup, der var præst i sognet fra 1936-1943. Det var det eneste præsteembede Løgstrup har varetaget. Efterfølgende blev han teologiprofessor i Aarhus og en af det 20. århundredes største tænkere i Danmark.