Spring til indhold

Ribe Dyrskue 2024

Udstilling: Messe

Ribe Dyrskue er en festlig begivenhed for hele familien. På landets ældste dyrskueplads kan man se omkring 400 af områdets flotteste dyr. Der er masser af heste, føl, store tyre, kalve, får, geder, kaniner og selvfølgelig køer.

Gå ikke glip af VM i Gummistøvlekast, som altid er en underholdende publikumsmagnet.

Børnene kan boltre sig i legelandet, lede efter karameller i korn-containeren og gætte på den hurtigste minigris i Grisevæddeløbet. Oplev også årets Ribe Dyrskue Mesterskabet i Agility og Den Store Ærespræmieparade.

Rundt på pladsen kan man besøge de mange erhvervsudstillere og se et væld af imponerende landbrugsmaskiner, få en snak med lokalpolitikerne, beundre de flotte veteran-traktorer og meget, meget mere.

Vi ses til Danmarks smukkeste dyrskue!