Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Restaurering af Øm jettestue

Diverse: Andet

Første udgave af udsendelsen: Aktuelt i Roskilde har sat fokus på restaureringen af Øm Jættestue, der nu er sat i gang www.dampradioen.dk.

Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten.
Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden, der er et gravmæle på 5.000 år
Det er ROMU's arkæolog, Emil Struve, som står for denne restaurering-

Med sit omtrent syv meter lange kammer er Øm Jættestue et af Danmarks største og mest imponerende fortidsminder fra stenalderen.
Siden 1832, hvor jættestuen blev genopdaget, fredet og åbnet for offentligheden, har gæster valfartet til fortidsmindet, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm.

Tidens tand har sat sine spor på gravhøjen, og i august 2020 blev anlægget lukket på grund af fare for sammenstyrtning. Sten i gærdet omkring anlægget og i stykket mellem jættestuegangen og gærdet var løse, og en enkelt sten var allerede væltet ud.

Således har jættestuen i næsten fire år været lukket af, og udsigterne til en genåbning har været lange.
Lige indtil november 2023, hvor Kulturministeriet bragte den glædelige nyhed, at restaureringen af Øm Jættestue var på finansloven for 2024.

Restaureringen af Øm Jættestue udføres i april og maj - og falder dermed sammen med årets fortidsmindeweekend.

Fortidsmindeweekenden er et initiativ, som Slots- og Kulturstyrelsen introducerede i 2016 for at sætte fokus på vores fælles kulturarv.
Formålet med denne dag er at øge kendskabet og interessen for Danmarkshistorien.