Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Babyrytmik og salmesang på Svanepunktet

Diverse: Baby/barsel

Kom og få en skøn og fredfyldt oplevelse sammen med din baby. Vi vil synge, lege og vugge til salmer og enkle børnesange. Sæbebobler, dans og blid musik stimulerer børnenes sanser på nye måder.

Du vil selv lære mange nye sange, salmer og lege at kende, som du kan bruge derhjemme. Der er 12 pladser på dette hold, der er for forældre med babyer på 0-12 måneder. Babyrytmik skaber et roligt og smukt rum, der lægger op til nærvær og til at sætte tempoet ned. Fokus er på musikken, sangen og bevægelsen. På den måde skaber babyrytmik et rum, der giver plads til alle, uanset hvor man står i livet. Vi har valgt at indbyde til babyrytmik- og salmesang på Svanepunktet Plejehjem for at lade musikken være det rum hvor vi kan mødes på tværs af generationer. Alle er velkomne til babyrytmik og salmesang uanset formel tilknytning til Folkekirken. Efter musikken vil der være kaffe og en bid brød mens vi snakker sammen på kryds og tværs. Underviseren Undervisningen varetages af kirke- og kulturmedarbejder Doris Pihl Linkenkær, der har 14 års erfaring med babyrytmik og salmesang. Hun har arbejdet som kirkesanger, modtaget musikundervisning på blandt andet Sjællands Kirkemusikskole og Rytmisk Center København og spillet i barokensemble, balkanorkester og danset balkandanse og mellemøstlige danse m.m. Praktisk information Hvis du har tilmeldt dig en torsdag og alligevel ikke kan komme, så husk at melde afbud til Doris, så en anden kan få pladsen. Der er 12 pladser på hvert torsdagshold og det er gratis at deltage. Har du spørgsmål, så ring gerne og hør mere hos Doris på 4172 8453 eller skriv til dpl@farumsogn.dk. Tilmeld her.