Spring til indhold

Skulptur: 'Through the Mosaic Eye' af Kirstine Roepstorff

Udstilling: Skulptur

Oplev skulpturen 'Through the Mosaic Eye' af Kirstine Roepstorff. Værket er med til at pege på, at Sankt Hans lige nu gennemgår en udvikling, hvor nye tanker og projekter integreres og nyt byliv kommer til.

I det særlige landskab på Sankt Hans, mellem fjorden, sivet og centralmagasinet, står Kirstine Roepstorffs skulptur 'Through the Mosaic Eye' gennem sommeren 2024.
Værket er med til at pege på, at Sankt Hans lige nu gennemgår en udvikling, hvor nye tanker og projekter integreres og nyt byliv kommer til.

Værket binder sig til sine omgivelser og stedets historiske identitet som centrum for mental sundhed. Når vi kigger gennem værkets mange glasøjne, er det som at se gennem et kalejdoskop, hvor verden har mange facetter og endda står på hovedet. Værket afspejler på den måde, den spaltning og fordrejning vores sind kan skabe i os.

Værkets præsenterer os for en mosaik af glasøjne, hvor virkeligheden fremstår forskelligt, på hovedet og forvredet. Værket appellerer derfor til vores indre pejling - og får os til at reflektere over, hvordan vi skal selv kan navigere og finde vores eget ståsted i verden.

Kirstine Roepstorff er en internationalt anerkendt kunstner, der tidligere har haft base i New York og Berlin, og nu har atelier i Fredericia. Roepstorffs værker indgår i flere af landets store samlinger, blandt andet hos Statens Museum for Kunst. Derudover er Roepstorff kendt for sine offentlige udsmykninger og var Danmarks repræsentant under Venedig Biennalen i 2017.