Spring til indhold

Tegningens psykologi - find din personlige streg - lige uger

Diverse: Undervisning

På dette kursus er tegningen, der vil være i fokus. Men det centrale er ikke, at noget skal se ud på en bestemt måde. nærmere at du er nysgerrig på at finde en måde at udtrykke dig på, som giver mening for dig.

Gennem klassiske og mere nytænkende øvelser med referencer og inspiration fra kunsthistorien og samtidskunsten vil vi arbejde os frem mod at styrke vores personlige udtryk.
Der vil være fokus på stregens psykologi: Hvad er vores streg et udtryk for? Hvad siger den om os selv? Hvordan formidler man en følelse gennem en abstrakt tegning? Det er i en forhandling mellem det indstuderede og øvede overfor det udforskende og ukontrollerbare, at vi finder vores eget udtryk.

Rummet vil være trygt og fokuseret på motivation og at have det sjovt med at komme i gang. En god gruppedynamik er i højsædet.

Værd at vide


Der vil være mulighed for at få respons på dit arbejde både i grupper og individuelt. Det er lige meget, om du er begynder eller har store ambitioner med din billedkunst - alle kan være med!

Alle materialer er tilladt, men der kan forekomme anbefalinger af visse materialer til bestemte øvelser.

Kom med og kom i gang!

Underviser: Sigrid Mau
Hold: 2470075.