Spring til indhold

Jazz Festival: Myra Melford's Fire and Water Quintet (US)

Musik: Jazz

"Lav en liste over nutidens mest opfindsomme og respekterede spillere inden for improviseret musik (eller kreativ musik eller free jazz), og du vil uundgåeligt nævne musikerne i Myra Melfords Fire and Water Quintet" (New York Times).

Den visionære pianist Myra Melford har samlet en all-star kvintet med fem ledende skikkelser fra nutidens improviserede musikscene i form af guitaristen og komponisten Mary Halvorson, den tysk-amerikanske tenorsaxofonist Ingrid Laubrock, Chicago-cellisten Tomeka Reid og den frittænkende trommeslager Lesley Mok.

Alle fem er innovative komponister, bandledere samt undervisere i egen ret og har modtaget en lang række priser og udmærkelser, fx. er Mary Halvorson og Tomeka Reid begge for nyligt udnævnt MacArthur Genius Grant-modtagere. Derudover er de også alle begavede improvisatorer med en kontemporær palette af udtryk, der bevæger sig på tværs af improviseret jazz, grafisk notation, kammermusik og performance-baseret dans/teater, hvilket har placeret Myra Melford's Fire & Water Quintet i frontlinjen for ny, improviseret musik på festivaler/spillesteder verden over.

Koncerten præsenteres i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival, hvis 45. udgave finder sted 5.-14. juli, 2024.