Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Det ubesvarede. Aarhus Symfoniorkester: Langgaard, Schubert & Brahms

Musik: Klassisk

Det mystiske og ufuldendte tager form og lader vores søgende natur finde genklang i musikken. Udforsk de største, dybeste og mest medrivende idéer i denne koncert med Aarhus Symfoniorkester. Mystisk, mytisk; musik fra sjælens urgrund.

Rued Langgaard er dansk musiks uforklarlige enspænder - og Sfinx er et af hans mest spillede værker. Det rækker mod de ypperste højder og de usete dybder, for mindre kan aldrig gøre det for Langgaard.

Brahms' første klaverkoncert er større end mange symfonier, omfangsmæssigt såvel som indholdsmæssigt. Solisten er den engelske stjernepianist Paul Lewis, og han elsker Brahms' første klaverkoncert: "For mig er denne koncert et af de helt store øjeblikke i klaverrepertoiret," slår han fast.

Schuberts ufuldendte 8. symfoni er alt det, som musik skal være: Overdådigt medrivende og umiddelbart elskelig. Store steder og spøgelsesstrejf af romantik; der er en grund til, at orkestret spiller Schuberts ufuldendte igen og igen - og glæder os lige meget til det hver eneste gang.

Dirigent
Hartmut Haenchen

Solist
Paul Lewis
klaver

Værker
R. Langgaard
Sfinx

F. Schubert
Symfoni nr. 8, "Den ufuldendte"

J. Brahms
Klaverkoncert nr. 1

Arrangør: Aarhus Symfoniorkester