Spring til indhold

Brdr. Løvehjerte

Teater: Børneteater

Astrid Lindgrens forrygende fortælling om Jonathans og Tvebaks eventyrlige rejse ind i Nangijala. André Andersen har publikum i sin hule hånd, når han alene på scenen med sikker timing og dynamiske skift fremstiller alle skikkelserne i eventyret.

Med præcision serverer han den meget omfattende handling. Fra ildebranden i åbningsscenen til Kirsebærdalen og drabelige bedrifter i Rosendalen med brændemærkninger, blodige halshugninger og livsfarlige heltegerninger. Til en finale, hvor det er Tvebak, som udviser mod og følger sin storebror. Dette er gåsehuds godt fortælleteater. Medv.: André Andersen. Producent: André Andersen Solo. Foto: Franz Veisig. Unummererede siddepladser, Musiksalen, Jysk Musikteater. Søndag, d. 24. november 2024, kl. 13.00 og 15.00. Varighed: Ca. 65min. uden pause. Aldersgruppe: 8-12år. BILLETSALGET STARTER D. 2. MAJ 2024, KL. 10.00. Arr: Teaterklub for Børn.