Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Fængsel & Frihed

Diverse: Andet

Vi starter i en celle i Bjerre Arrest under overskriften: Hvad fanger og begrænser dig i dit personlige liv? Og ender på Skovtroldens Shelterplads med boller, bålceremoni og trommerejse - og spørgsmålet: Hvornår føler du dig mest fri?

Vi starter i Bjerre Arrest med uddrag af Henning Nielsens dagbog om hans tid i en fængselscelle i Bjerre Arrest. Herefter får hver deltager udleveret en kinabog og blyant og tilbringer ca. 15 minutter i en celle, hvor man skriver ned, hvad der fanger og begrænser én i sit personlige liv.

Herefter går vi i samlet flok forbi kirkegården til Shelterpladsen, hvor vi maler mel af purpurhvede og laver boller, som bages over bål. Der skrives i dagbogen overvejelser om, hvornår du føler dig mest fri.
Dernæst starter Zelinna Enaya bålceremonien og trommerejsen. Med sin tromme bringer hun fortidens åndeliv helt tæt på. Mens bollerne bager over bålet og suppen syder i gryden fortæller Zelinna om Shamanismen, og vi spiser og drikker et glas vin til.

Efter arrangementet er deltagerne velkomne til at blive til en fælles snak ved bålet og fortælle om deres personlige oplevelser og erfaringer.

Pris 400 kr pr. person. Tilmelding på 42337637.

Eventet udbydes til personer, men kan også bookes som gruppe- eller firmaarrangement på andre tidspunkter.