Spring til indhold

Koncert

Musik: Andet/Ukendt

Sara Grabow er sangerinde, komponist, skuespiller og forfatter uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2005. Sara Grabow er helt sin egen. Alligevel er det nærliggende at præsentere hende som Sebastians datter.

Hun er flasket op med poesien og nærvær i sangene, og det ligger naturligt for hende, at musik kan skabe fællesskab som intet andet. I 2021 blev Saras sang Blomsterkransebrud, der handler om skilsmisse, optaget i højskolesangbogen. Som skuespiller har Sara bl.a. medvirket i flere teateropsætninger og turnerer derudover løbende med swing-trioen Den Gamle Sangskat, og duoen Grabow & Guldhammer. Sideløbende studerer Sara teologi på Københavns Universitet. Denne aften spiller Sara egne sange krydret med nogle af hendes yndlings Sebastian-sange og andre af den slags, der gør godt for hjertet.