Spring til indhold

Yoga med Baby (Holdforløb)

Diverse: Baby/barsel

Kom med til en afslappende yogaoplevelse, når Osramhuset afholder holdundervisning i Yoga med Baby! Kurset bliver afholdt som et forløb bestående af seks kursusgange:.

Holdstart: tirsdag den 16. april 11:45-12:30
"Yoga med Baby" tilbyder en unik yogaoplevelse på hold, skræddersyet til dig og din baby. Ved hver session begynder vi med en kort præsentationsrunde, hvor alle har mulighed for at dele eventuelle udfordringer, såsom ømhed i lænden, spændinger i nakken eller vejrtrækningsmønstre.
Vi har fokus på at skabe opmærksomhed på kroppen, genopbygge styrke, øge smidighed og løsne spændinger - og vi inddrager baby så meget som muligt. Vi elsker babyer (selv når de laver lyde), og vores mål er at skabe et behageligt yogarum, hvor du kan være i centrum, men hvor din baby også bliver en naturlig del af din yoga praksis.
Før eller efter sessionen er der altid tid og plads til en lille snak, og du vil få små fifs med hjem, som du kan integrere i dine daglige bevægelser med din baby. Alle forældre med en baby mellem 8 uger og det tidspunkt, hvor babyen begynder at gå, er hjerteligt velkomne. Har du spørgsmål til deltagelse, er du velkommen til at skrive til arrangøren!Holdet varer 45 minutter kl.11:45-12:30. Der skal købes en billet pr. barn og én forælder følger gratis med. Perioden for kurset er hver tirsdag fra d. 16.april til den.21. majUnderviser er Lisbeth Moseholm, som har guidet yoga på fuld tid siden 2013 og arrangerer yoga klasser for en bred målgruppe. Herunder Yoga med baby, yoga for ældre, yoga for hjemløse kvinder. Udendørs yoga, yoga retreats og workshops. Lisbeths fokus er på at skabe et rum præget af afslappet opmærksomhed og glæde i bevægelse. Derudover er Lisbeth mor til Cosmo & Stella og har brugt yogaens visdom og praksis både før, under og efter begge sine graviditeter. Hvis kurset bliver aflyst, vil du få billetprisen retur. Vi refunderer ikke billetgebyret.