Spring til indhold

Akvarelmaling for begyndere 7 x 2 timer med 14 dages mellemrum kr. 375,00

Diverse: Undervisning

Gitte Hadrup introducerer dig for Akvarelmalingens glæder, over syv gange 2 timer den: 27. februar - 12. og 26. marts - 9. og 23. april - 7. og 21. maj fra kl. 13:00-15:00. Om kurset.

Akvarelmaling er en af de mest populære malerteknikker.

Den egner sig rigtig godt til landskaber, udemaling, og opstillinger, men også til mere impressionistisk maleri.

Det er nemt at gå til, du behøver bare farver, vand, pensel og papir , og så er du i gang.

På dette kursus vil du få indføring i akvarelmalingens muligheder og forskellige teknikker såsom vådt i vådt og lag på lag.

Medbring:
  • En æske med gode akvarelfarver, f.eks. Windsor og Newton,
  • En god akvarelpensel, lidt køkkenrulle og malertape,
  • Akvarelpapir minimum 250 gr. - kan også købes på stedet.
Om Gitte

Landskaberne og naturen er omdrejningspunkt i mit liv og arbejde.

Jeg er Læreruddannet 1971. Uddannet keramisk formgiver i 1989 Kolding Kunsthåndværkerskole.

Det er dejligt nu at koncentrere sig om vand og akvarelfarver. Det er livgivende at sidde ude og kæmpe med vind, vejr, vand og landskabet. Farverne, linjerne, dramatikken og bevægelsen begejstrer mig. Jeg tolker og fantaserer taknemmeligt løs. Akvarelfarverne, vandet og papiret er mine medarbejdere og mit værksted er oftest i naturen.