Spring til indhold

Drivkraft'24

Musik: Andet/Ukendt

20 år! Tobaksgaarden har rundet den pæne alder og det skal fejres med manér. Vi laver en unik sommerfestival i baggården, hvor vi hylder dansk musik i alle dens afskygninger. Drivkraften bag Tobaksgaarden er uomtvistelig.

Husets historie, DNA og de ihærdige menneskers benarbejde har skabt et sted, der sprudler. Og nu er det tid til at give tilbage til byen med en fest. Det sker 15-17 august 2024, samme tidspunkt som Assens By fejrer 500 år som købstad. Der er dobbelt grund til at feste! Forestil dig: Scenen rykkes ud i den hyggelige gård, som forvandles til en mini-festivalplads og sammen med vores indendørs klubscene og cafescenen byder vi på et musikprogram, der byder på både nye toner og velkendte hits. Vi sørger for overraskelser, fællesskab og magiske øjeblikke. Og det er ikke alt. Udover den gode musik kan du også glæde dig til: Kunst der inspirerer og udfordrer, børneunderholdning der får de små til at smile, jazz og yoga for krop og sjæl, croquis og champagne for de kreative, film du aldrig har set, lækker mad og drikke til ganen. Kom og vær med til at fejre Tobaksgaardens 20-års fødselsdag! Vi lover dig et par uforglemmelig dag fyldt med musik, kunst, fællesskab og god stemning. Alt sammen lige midt i Assens By. Hold øje med vores hjemmeside og sociale medier for mere information om programmet. Vi glæder os til at se dig! BILLETTER. Billetsalget starter fredag 16. februar 2024 kl. 10. Begrænset antal Early Bird billetter sælges i perioden 16. februar - 1. marts. Herefter sælges kun partoutbilletter og dagsbilletter. EARLY BIRD Kr. 600 + gebyr (UDSOLGT). PARTOUTBILLETTER Kr. 850 + gebyr. DAGSBILLETTER Kr. 400 + gebyr. BØRN U. 12 ÅR Gratis. Croquis & Champagne: Kr. 100 (Tilkøb fredag). Croquis & Champagne: Kr. 100 (Tilkøb lørdag). Jazz & Yoga : Kr. 100 (Tilkøb lørdag).