Kunsthåndværker Bettina Schori & keramisk formgiver Hanne Marie Leth Andersen har botaniseret i de løsrevne og afkoblede dele i ansigtet og med det afsæt, er der opstået nye personligheder med særegenhed og identitet.
Kunstnerne vil i forbindelse med ferniseringen fortælle om deres arbejde.
Ansigtsgenkendelse er vel noget, de fleste umiddelbart vil tænke på i forbindelse med at stirre ind i et stykke elektronik og håbe på, at det låser op for noget. Men så længe vi har været mennesker, har vi ledt efter og gransket hinandens ansigter, tappet dem for informationer, og ladet os inspirere, bevæge, skræmme af dem. Helt af sig selv går menneskehjernen på jagt efter ansigter at aflæse, også hvor der slet ingen ansigter er. Det kan være i en pizza, en sky, eller i et billede af Mars.
Dette fænomen - at se ansigter allevegne - kaldes pareidolia og kan være ganske belastende og tage form af hallucinationer. Men for kunsthåndværker Bettina Schori og keramiker Hanne Marie Leth Andersen er det mere en anledning til at gå på opdagelse i de uendelige kombinationer og muligheder, der gør næsten hvert eneste ansigt til noget helt særligt. De har stillet sig selv spørgsmål som:
Hvad er det mest markante i ansigtet? hvad gør et ansigt til et ansigt? Er det øjnene som udtrykker følelser, munden der siger ord og lyde eller kan næsen noget særligt? Hvad hvis elementerne sidder helt Picasso-agtigt forkert? Hvad betyder proportionerne? Skævhederne?
Bettina Schori har arbejdet 3 måneder i Indien tæt på en genbrugsstation og det har givet mulighed for ny formgivning med helt andre materialer. Intet er så skidt at det ikke kan bruges til noget. Plastikdunke, skruelåg, bøjler, malerbøtter, cykeldele, ledningstumper, stikkontakter og alt muligt andet udefinerbart affald samles på genbrugsstationen og det er absolut udtjent når det havner der. Alt vaskes grundigt før det bearbejdes, saves, slibes, males, eller varmebehandles. Det er blevet til underfundige, sjove, farlige ansigter.
Hanne Marie Leth Andersen arbejder i fajanceler og med spokenword performer Kae Tempests ord i baghovedet : " There are so much peace to be found in peoples faces", har hun botaniseret i de løsrevne og afkoblede dele i ansigtet og med det foruroligende afsæt er der opstået nye personligheder med særegenhed og identitet.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Nationalbankens Jubilæumsfond.
Kunstnerne vil i forbindelse med ferniseringen fortælle om deres arbejde.
Ansigtsgenkendelse er vel noget, de fleste umiddelbart vil tænke på i forbindelse med at stirre ind i et stykke elektronik og håbe på, at det låser op for noget. Men så længe vi har været mennesker, har vi ledt efter og gransket hinandens ansigter, tappet dem for informationer, og ladet os inspirere, bevæge, skræmme af dem. Helt af sig selv går menneskehjernen på jagt efter ansigter at aflæse, også hvor der slet ingen ansigter er. Det kan være i en pizza, en sky, eller i et billede af Mars.
Dette fænomen - at se ansigter allevegne - kaldes pareidolia og kan være ganske belastende og tage form af hallucinationer. Men for kunsthåndværker Bettina Schori og keramiker Hanne Marie Leth Andersen er det mere en anledning til at gå på opdagelse i de uendelige kombinationer og muligheder, der gør næsten hvert eneste ansigt til noget helt særligt. De har stillet sig selv spørgsmål som:
Hvad er det mest markante i ansigtet? hvad gør et ansigt til et ansigt? Er det øjnene som udtrykker følelser, munden der siger ord og lyde eller kan næsen noget særligt? Hvad hvis elementerne sidder helt Picasso-agtigt forkert? Hvad betyder proportionerne? Skævhederne?
Bettina Schori har arbejdet 3 måneder i Indien tæt på en genbrugsstation og det har givet mulighed for ny formgivning med helt andre materialer. Intet er så skidt at det ikke kan bruges til noget. Plastikdunke, skruelåg, bøjler, malerbøtter, cykeldele, ledningstumper, stikkontakter og alt muligt andet udefinerbart affald samles på genbrugsstationen og det er absolut udtjent når det havner der. Alt vaskes grundigt før det bearbejdes, saves, slibes, males, eller varmebehandles. Det er blevet til underfundige, sjove, farlige ansigter.
Hanne Marie Leth Andersen arbejder i fajanceler og med spokenword performer Kae Tempests ord i baghovedet : " There are so much peace to be found in peoples faces", har hun botaniseret i de løsrevne og afkoblede dele i ansigtet og med det foruroligende afsæt er der opstået nye personligheder med særegenhed og identitet.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Nationalbankens Jubilæumsfond.