Spring til indhold

"Vi høster hvad vi sår" en udstilling med hyldest til efteråret og mangfoldighed

Udstilling: Billedkunst

Efterårets udstilling i Galleri Art Expo bærer frugt. Udstillingen er en mangfoldig blanding af nye og garvede kunstnere. Med den fællesnævner, at kunsten er skabt af lyst og passion fra hjertet. Det er frugten fra sommerens arbejde, der vises.

I Galleri Art Expo træder vi en lidt anden sti, end så mange af vores kolleger i galleri-branchen. Det er de færreste af vores kunstnere der skaber fuld tid. Det er ellers en udtalt regel i galleribranchen, at kunstneren skal satse alt, og gå fuld tid ind i kunsten.

I Galleri Art Expo opfordrer vi kunstnerne til at skabe, når de har noget på hjertet at fortælle, og altså ikke producere. Det er nemlig svært at skabe, når man skal - og slet ikke på fuld tid, uden at gå på kompromis. I hvert tilfælde gør det jagten på en ordentlig timeløn stor, og dermed optimering af tiden brugt, hvis kunsten er levebrød.

Hos Galleri Art Expo giver vi plads til at kunsten skal være fløde. Kunsten skal opstå af nuets lyst, ideer og fortællinger.

Galleri Art Expo er med sin 1500m2 store udstilling et af Danmarks største gallerier.

Udstillingen byder på kunst af 76 danske kunstnere med kunstværker i: maleri, bronzeskulpturer, glaskunst, fotokunst, keramik.

Parkering foran galleriet er gratis. Entre til Galleri Art Expo er gratis. Her er adgang for kørestol ved galleriets bagdør.

OMVISNINGER
Omvisninger i Galleri Art Expos udstilling kan bookes på forhånd for grupper.

RÅDGIVNING TIL VALG AF KUNST
Galleri Art Expo vil rigtig gerne rådgive om valg af kunst og dele ud af vores ideer og erfaringer. Tag gerne fotos med at dit hjem, når du kommer. Vi kan (og tør) nemlig tænke skævt - og vi udfordrer gerne på placering og valg af malerier.

RAMMEVÆRKSTED
Galleri Art Expo har også eget rammeværksted. Værkstedet er åbent for besøgende, hvor du kan se håndværket blive til. Vi indrammer også kunders egne ting, f.eks. plakater eller gamle malerier, der trænger til nye moderne rammer.

Vi glæder os til at tage godt imod dig.

Galleri Art Expo
Søvejen 35
8362 Hørning

Åbent
tirsdag-torsdag kl. 11-17
fredage kl. 11-16
lørdage kl. 10-14.