Midt i hjertet af Bangsbo Fort ligger en ældre, tidligere landbrugsbygning. Det er staldbygningen til Gården Bakken, der tidligere var på toppen af Bangsbo Bakker. Her havde mennesker passet sig selv indtil besættelsesmagten kom til deres dørtrin.
I gammel tid tilhørte Bangsbo Bakker Bangsbo Hovedgård og fungerede som overdrev, et uopdyrket areal der kun blev brugt til græsning. I 1800-tallet blev det udstykket og i året 1900 blev en væsentlig del af det plateau, hvorpå Bangsbo Fort ligger i dag, købt af det nygifte par Marie og Christian Christensen.
Parret flyttede ind i et lille hus på stedet, sammen med deres først fødte barn, med en drøm om at kunne leve af arealet. Det lykkedes for dem, de fik for øvrigt også yderligere 10 børn, og i 1920 byggede de en lille gård, bestående af tre bygninger, på toppen af bakken, 82 meter over havets overflade. I tiden efter opkøbte de mere jord, og i 1940 havde de et fornuftigt levebrød, ejendom og jord. Sådan blev Gården Bakken til. Men i 1942 måtte familien rømme ejendommen, på grund af tyske aktiviteter.
Hør historien om Gården Bakken, familien som ejede den og om livet omkring gården - både før og efter den eksisterede.
Formidlingen er gratis for museets gæster.