Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Strikkefællesskab

Diverse: Andet

I Køge Kirkes strikkeklub er der plads til alle, der har lyst til at strikke og skabe sociale relationer til andre strikkere.

Vi strikker blandt andet dåbsklude til sognets børn, men også sprutter, hagesmække, hjelme, suttesnore til mødrehjælpen samt diverse strik til de hjemløse. Vi mødes på torsdage i lige uger mellem 9.30 og 11.30 i Køge Kirkes Sognegård (Kirkestræde 29). Vi strikker, snakker og hygger os sammen. Strikkeklubben har eksisteret siden den 30. juni 2017 og vi er omkring 20 personer der mødes. Hvad er en dåbsklud Dåbskluden er strikket i merceriseret bomuldsgarn. Den ligger på døbefonten i kirken, når der er dåb, og bruges til at tørre vandet af den døbtes hoved. Tanken er, at barnet får dåbskluden med hjem som gave og som minde. I Køge Kirke har vi købt strikkeopskrifter af Ann Maj Lorenzen, der arbejder som sogne- og hospicepræst i Thorsager-Bregnet-Feldballe pastorat i Jylland. ¿Læs mere om dåbskluden ved at klikke her Tilmelding Hvis du vil være med i strikkeklubben kan du kontakte kirke- og kulturmedarbejder Mette Nielsen på mzen@km.dk eller på telefon/sms 60 11 86 00.