Vi arbejder med kraftfulde yogastillinger, der drager fordel af den naturlige styrke som vi mænd har i vores overkroppe. Vi arbejder med intense stræk, men i modificerede udgaver, så alle kan finde en udgave, de kan være med på. Vi arbejder med beroligende åndedrætsøvelser, og til sidst slutter vi altid af med en lang afspænding af kroppen. Så kom og vær med til mandeyoga, hvor du bliver undervist af en mand, der forstår din krop. Helt nede på jorden.
Hvornår er det?
Hver onsdag kl. 10:45-12:15, fra den 4. september til den 18. december, undtagen i skolernes ferier.
Små hensyntagende hold
Dette hold er et hensyntagende hold og i bund og grund, betyder det, at du har brug for lidt ekstra hensyn. Det kan være, at du har ondt i ryggen, har stress, problemer med knæene, fået en ny hofte, eller måske er du overvægtig. Grundene kan være mange og din grund til at vælge et hold med hensyn er helt okay.
På vores hensyntagende hold er der kun plads til 7-8 deltagere, så derfor, er der ekstra opmærksomhed på hver elev, og der kan laves om på stillingerne, så de passer til holdets og dine behov.
Hvem underviser?
Det gør Jonas. Han har en af Danmarks længste og grundigste yogauddannelser gennem Dansk Yoga, og underviser på en måde, hvor alle kan være med - og altid på dansk.
Vi mødes her
Dette hold er et af flere hold i Rødovre, som vi har i samarbejde med AOF Rødovre på Højnæsvej 61, 2610 Rødovre
Hvad koster det?
15 gange undervisning for 1735 kr., eller 1405 kr., hvis du er efterlønsmodtager, pensionist eller arbejdsledig i Rødovre kommune.
Tilmelding hos AOF Rødovre
Når du tilmelder dig på nedenstående link, så foregår det via AOF Rødovre