Spring til indhold

StepAerobic

Motion: Gymnastik/aerobic

Vil du gerne være i god form? Vil du gerne have flad mave, slanke lår og faste baller? Kan du lide at træne varieret til god musik?

Så er StepAerobic hos Blistrup Gymnastik helt sikkert noget for dig!

StepAerobic er et af de absolut mest fedtforbrændende træningskoncepter med masser af god energi.

StepAerobic er holdet for alle, der kan lide, at træning skal være sjovt og effektivt, og det giver med garanti både god kondi, gode baller og godt humør.

Vi opbygger alt fra bunden af, hvor vi starter ud med helt simple trin, der gennem timen hele tiden udbygges, til vi ender ud med de sjoveste trinkombinationer og serier til den fedeste musik og alt sammen med store smil på læberne.

Holdet har sin egen Facebook-gruppe, der hedder "StepAerobic & WorkOutMoves", som alle er yderst velkomne til at kigge ind på samt blive medlem af.

Din første gang er en gratis og uforpligtende prøvetime, og hvis du vælger at tilmelde dig holdet, koster det kr. 810,- for en hel sæson til og med marts 2024.