Spring til indhold

Soloundervisning i sang og hørelære med Barbara Borgelin

Diverse: Undervisning

Drømmer du om at afprøve, udvikle og forbedre dine sangevner, så har du den optimale mulighed her. Solosang er for alle, som elsker at synge og gerne vil lære at synge bedre uden slid af stemmen.

Undervisningen tager udgangspunkt i hver enkelt elevs evner og ønsker om, hvad du gerne vil træne. Undervisningen kan indeholde:

Stemme-opvarmning og støtte-øvelser (Lær at bruge kroppen rigtigt, så stemmen ikke knækker / bliver hæs). Lær sund stemmebrug.
Vejrtrækningsteknik. Bliv bedre til at synge høje / dybe toner.
Udtryk. Frasering.
Nodelæsning og hørelære. Fx relevant for elever, der skal træne med henblik på at søge optagelse på konservatoriet eller som forberedelse til studieindspilning. Måske har du lyst til at lære at improvisere (fx i jazz)
Lære nye sange - eller få tips og tricks til at skrive din egen sang
Coaching i, hvordan man kan udgive sin egen sang
Performance (Måske skal du til audition til en sangkonkurrence og vil gerne være helt klar i teknikken og performance delen)

Barbara underviser i alle genrer inden for klassisk og rytmisk. Fx. opera, musical, viser, pop, rock, jazz, blues. Undervisningen er også for begyndere, der gerne vil lære at synge.

NB. Det gælder for alle kurser i musik og sang, at 1 undervisningsgang er 22,5 minutter for den enkelte deltager.
Ønsker du undervisning sammen med en ven i en hel lektion (45 minutter), så skal I tilmelde jer hver for sig, og to sammenhængende tider aftales med kontoret.

HVORDAN TILMELDER JEG MIG?
Ring til kontoret for ledige tider samt aftale af tidspunkt - tlf. 58525681 eller send en mail til lof@lof-slagelse.dk

Underviser: Barbara Borgelin
Hold: 24V068.