Arkiv: Overstået event
Vissenbjerg Idræts- & Kulturcenter

Idrætsvej 3, Vissenbjerg

Onsdag den 2. oktober 2024, kl. 20-21.30.



Kampsporttræning

Aikido for voksne

Aikido (Harmoniens Vej) er en moderne form for selvforsvar udviklet i Japan efter 2. verdenskrig baseret på Daito-ryu Jujutsu. I Aikido tages ansvar for både egen og angriberens sikkerhed.

Kast og låse anvendes til håndtering af angreb med og uden våben og fokus er på kropslig empati og praktisk konflikthåndtering.

Kurset er et introduktionsforløb, hvor man begynder med grundlæggende træning så der kan trænes sikkert. Herunder faldteknik og håndtering af de våben der indgår i Aikido (stav, kniv og sværd).

Træningen begynder altid med opvarmning med fokus på core-styrke, øget bevægelighed og balance. Derefter trænes basisteknik og bevægelsesmønstre. Alene og i par. Der sluttes af med træning af forskellige teknikker med og uden våben, hvor man træner med hinanden og hvor træningen altid tilpasses til den enkeltes muligheder og forudsætninger.

Påklædning er lange bukser uden lynlåse eller bånd, en god kraftig t-shirt og naturligvis ingen smykker. Det vil være muligt at låne en japansk dragt ved henvendelse til klubben i forvejen.

Holdet træner to gange ugentligt. Dog er der holdt pause under Corona. Nye træningstider vil komme, men onsdag aften fastholdes. Kontingent er 275 pr kvartal for voksne, hvilket omfatter medlemsskab i det landsdækkende forbund, som er godkendt af Aikido Hombu Dojo i Tokyo.

Ved afslutning af dette forløb kan man overgå til det almindelige hold for voksne, som ligger på samme tidspunkt som introduktionsforløbet.

Al henvendelse kan ske til Jørgen Jakob Friis, jjfriis@vestfynaikikai.dk, 2392 8855. eller gennem hjemmesiden: www.vestfynaikikai.dk

TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING

Arrangeret af Vestfyn Aikikai.

Gratis

Læs mere på hjemmesiden