Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Urtetur Amager Fælled

Diverse: Natur

Vil du vide mere om, hvordan du kan bruge vores vilde planter til at understøtte din sundhed? Så har du har her muligheden for at komme med på medicinsk urtetur! Vi går en tur på Amager Fælled.

Undervejs får du viden om en række af de almindelige urter, som vi finder på vores vej. Fokus er på urternes medicinske egenskaber og virkning i kroppen - ikke så meget på det kulinariske.
Min. 4 deltagere
Max. 15 deltagere
Olga Trolle fortæller om indholdsstoffer, anvendelse og om evt. forholdsregler, du skal tage, når du sanker og bruger urterne.
Vi tager udgangspunkt i de urter vi finder, hvilket afhænger af årstid og naturlig variation.

Forberedelse: Medbring tøj til vejret (evt. handsker), lidt mad eller snacks og noget at drikke, papir og pen samt glas med låg og poser til evt. planteprøver.
Medbring også gerne en termokande med varmt vand og din egen kop til evt. smagsprøver på te af nogle af de urter, vi finder.
Olga Trolle er uddannet Phytoterapeut ® fra Urteskolen. En phytoterapeut arbejder med urter, hvis virksomme stoffer kan understøtte kroppens funktioner og genskabe en balance. Phytoterapien bygger på flere tusinde års viden om urter og på moderne forskningsbaseret viden om urternes aktive indholdsstoffer og deres virkning i kroppen.
Olgas fokus er primært på vores lokale urters medicinske egenskaber - mindre på det kulinariske.