Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Åndedrætsyoga og afspænding. 5 gange i november m/ Ditte Hørmark

Motion: Gymnastik/aerobic

At trække vejret frit og fuldt ud er gavnligt for både dit fysiske og psykiske velvære. På en måde kan man sige at alt starter med vejrtrækningen, om du har ondt i ryggen, føler dig stresset, ønsker at præsterer bedre eller være mere tilstede i nuet.

Vejrtrækningen er en del af det hele. En sund vejrtrækning forbinder krop og sind, styrker dit immunforsvar og balancere dit nerve- og hormonsystem. Det får dig til at tænke klart, gør dig sundere og mere frisk.

90 % af dine cellers næring optages via åndedrættet. Med åndedrætsyoga og afspænding stimulerer du fordøjelsen og dermed også udskillelsen af affaldsstoffer. Åndedrætstræning og afspænding kan også minske symptomerne ved allergi, astma, kroniske smerter og andre autoimmune sydomme.

Åndedrætyoga og afspænding supplerer hinanden godt. Når du trækker vejret dybt og roligt afspændes kroppen, og når du afspænder kroppen fordybes vejrtrækningen.

Det her lærer du:

det dybe og rolige åndedræt

at trække vejret frit og ubesværet

forskellige åndedrætsteknikker og hvad du kan bruge dem til

yogaøvelser der styrker og smidiggør muskler og bindevæv der er forbundet med åndedrættet

teknikker til at afspænde både kroppen og sindet bl.a. Yoga nidra

små teoretiske oplæg der understøtter de praktiske øvelser

adgang til lydfiler du kan bruge derhjemme

Hvor foregår undervisningen?

De fleste gange er vi indedørs i et godt lokale, og en enkelt gang rykker vi ud i den friske luft, ud i naturen.

Hvordan ved jeg om holdet er noget for mig?

Måske vil du undgå stress eller bare stresse af med åndedrætstræning og afspænding?

Måske har du har lyst til at trække vejret mere optimalt i hverdagen, opleve fornyet energi og en mere afslappet og sund krop.

Måske er du sygemeldt eller har været sygemeldt med stress og vil bruge kurset som supplement til den behandling du allerede modtager eller har modtaget.

Måske har du kroniske smerter og har brug for afspænding og iltning af cellerne i hele kroppen.

Måske er du idræts- eller sportsudøver og vil træne dit åndedræt, så du kan bruge det mere optimalt i din udøvelse, samt undgå overflødig spænding (overflødig brug af energi).

Alle er velkommen og alle kan få noget ud af kurset.

Hvad skal jeg have med til undervisningen:

Kom i behageligt tøj du kan bevæge dig i. Medbring trænings-/yogamåtte, drikkedunk og et til to tæpper.

Har du spørgsmål til kurset er du velkommen til at kontakte underviser Ditte Hørmark på telefon 27286013

Hold: 46232470.