Arkiv: Overstået event
NygadeHuset - Kulturhus

Nygade 23A, Aabenraa

Monday 4 November 2024, 5.30 pm.



Gastronomy

Fællesspisning: smag på verdensmål

Kom med, når NygadeHuset inviterer til en hyggelig aften med fællesspisning og samvær.

Med Verdensmålene som omdrejningspunkt vil der være et kort, spændende oplæg, som gør os klogere på, hvad verdensmålene egentligt er for en størrelse.

Denne gang får vi besøg af Jakob Bie Rasmussen som er verdensmålsambassadør for Verdens Bedste Nyheder. Han vil blandt andet fortælle om verdensmålene set fra ungdommens perspektiv, hvordan der arbejdes med verdensmålene og hvad ambitionen er i Aabenraa og Sønderjylland. Derudover vil han fortælle om den positive udvikling, og hvor der stadig er plads til forbedringer, samt komme med konkrete bud på, hvordan vi kan arbejde med verdensmålene i vores hverdag.

Når oplægget er slut, kan vi snakke videre om emnet, mens vi nyder et lækkert, enkelt og vegetarisk måltid. Der er mulighed for at købe øl eller sodavand til maden. Vi hjælper hinanden både med borddækning og oprydning - det plejer at være en rigtig hyggelig måde at starte og slutte aftenen på.

Kom og hyg, spis og bliv klogere på verdensmålene sammen med os!

OBS: tilmelding senest torsdag d. 31/10, kl. 23.59.

Entrance fee: Voksne 80 DKK, Børn under 15 40 DKK